Stemmetræning - Tal så du bliver hørt
Stemmetræning og performance teknik for dig, der skal bruge stemmen i dit job.
Lær at tale med nærvær og integritet og gør dine taler underholdende og inspirerende?
Med en troværdig og direkte kommunikation vil du kunne holde en tale, der bliver husket.
Brug din stemme så du udstråler autoritet og troværdig. Din stemme er dit vigtigste kommunikations værkstøj.
Lær at bruge din stemme så den matcher dig og det du vil sige.
Sanne Graulund - sanger, komponist og en efterspurgt stemmetræner både herhjemme og i Europa.
Hvordan ville det føles at rejse sig op og tale med power og selvsikkerhed i stemmen?
Ret godt, ikke?
Din stemmes lyd og klang gør meget større indtryk på dine tilhørere, end selve ordene. Med den rette stemme- og performance træning kan du holde taler med autencitet og personlighed, så din stemme når helt ned på de bageste rækker. Du får viden, selvtillid og tryghed, så du kan føle dig godt tilpas og begynde at glæde dig, når du skal holde foredrag eller tale.
Brug dig selv og din stemme - det er dig, vi vil høre
Du skal ikke være en anden person, når du holder tale. Men du har en professionel talestemme, som du skal bruge, når du er “på scenen”. Det er vigtigt, at du er tydelig, at det er DIG, der er på. Det er den stemme, vi skruer op for i dit stemme og performance forløb. Kommunikationsteknik er ikke noget, du kan læse dig til i en bog. Du skal ud af din comfort zone. Du skal lære at artikulere tydeligt, at sende ordene af sted med kraft, så du ikke kommer til at mumle eller “spise” den sidste del af sætningen. Du skal give sætningerne liv ved hjælp af timing og dynamik, så der kommer livlighed og musik i sproget.
Kunsten at være sig selv, mens andre kigger på
Dit udtryk gør indtryk. Med den rette stemmetræning vil folk huske dig.
Når vi stiller os op og skal sige noget til andre, uanset om det er en lille gruppe eller en fuld sal, vil du blive set - og hørt. Bliver du nervøs, rømmer du dig, taler du for hurtigt og flakker dine øjne? Det meste bliver opfanget ubevidst af dine tilhørere. De fleste har prøvet at blive irriteret over en oplægsholder med en skarp stemme, eller har oplevet helt at glemme at høre efter, men begynde at tælle øhèr, hvis en taler er nervøs. Omvendt reagerer vi positivt på en behagelig stemme, som virker inddragende og spændende. Vores reaktioner foregår ubevidst, derfor er det så vigtigt at øve og træne stemmen og blive bevidst om, hvordan den kan bruges.
Dette kursus er for dig, der har brug for nyttige og effektive tricks til din præsentationer. Du lærer hvordan dit stemmeleje kan styrke din autoritet. Hvordan timing og tempo gør dine taler og præsentationer levende og personlige.
Du vil få øvelser, billeder, video eksempler og masser af feedback, så du kan træde i karakter og være overbevisende og inspirerende. Efter kurset vil du vide præcis, hvordan du skal forberede dig, uanset om du skal tale i mindre grupper eller større forsamlinger.
DET LÆRER DU:
Stemmetræning - øvelser for vejrtrækning og kropholdning
Brug åndedrættet - du lærer, hvordan din vejrtrækning kan støtte stemmen. Også når du bliver nervøs. Og hvordan brystkassen kan hjælpe dig med at få mere kraft og volume på stemmen.
Timing, tempo og dynamik er nogle af de vigtigste redskaber, når du holder en tale.
Spejling - dit publikum opfanger meget mere end dine ord. Har du overskud? er du nervøsitet? hvilken energi sender du af sted?(træt, spændt, irritabel, usikker, glad, ivrig……) Du skal være bevidst om hvad du sender af sted.
Blive bevidst om hvor mange muligheder der er for at bruge stemmen. Vi kigger og lytter på andre talere. Hvorfor er de inspirerende/gode/kedelige/spændende. Hvordan vil du selv fremstå?
Alle får mulighed for at vise en præsentation og “være på scenen” og få feed back.
Pris:3000,-kr, hvis du tilmelder dig før 1.december er prisen 2500,-kr
Sted: København V
Dato og tid: 23.januar 9-16
Stemmetræning med masser af sang
Når man skal træne stemmen er det oplagt at bruge sangen til at udfolde og udforske stemmen. Derfor bruger jeg - udover stemmeøvelser - sang i undervisningen. Sang er et vidunderligt redskab til at udvikle stemmen. Når man synger, skal der "mere til". Mere luft, mere energi, mere vejrtrækning, mere lyd. Dette kan du overføre direkte til tale stemmen. Jeg bruger mine erfaringer fra mine mange år som professionel sanger, musiker og underviser til at hjælpe dig med din stemme og din formidling. Og det må godt være sjovt, at træne stemmen…….
Stemmen skal bruges
Stemmen har godt af at blive brugt. Hvis du ikke bruger stemmen i dens fulde omfang en gang imellem, bliver dit register mindre, og det giver dig ringe muligheder for at variere din stemme. Sang og stemmetræning er en effektiv måde at give stemmen fleksibilitet og klangmuligheder, når du taler. Når du holder tale, kan du tænke at du -udover indholdet - udfører et musikstykke med variation og dynamik. Og masser af udtryksmuligheder i stemmen.
Hæshed på stemmen? Mister du stemmen, når du taler?
Bliver du træt og flad i stemmen, når du skal tale meget? Føles det som om struben klemmer de sidste ord ud, og bliver det sværere at trække vejret? Bliver stemmen luftig og træt, når du har talt længe? Er der områder af stemmen, der er helt væk? Hvis du oplever hæshed ofte, er det tegn på, at der er noget galt.
Lyder din stemme skinger og skarp?
Bliver din stemme skarp og skinger, når du skal tale kraftigt? Det sker, hvis du bruger halsens muskler til at skrue op for volumen. Hvis du vil kunne tale med kraft i stemmen, skal du lære at bruge de større muskler i ryggen og brystkassen. Ellers risikerer du at få en “skærebrænder stemme”, og det er sjældent en rar lyd.
Siger du øhhhhh og mumler?
Mumler du og siger du øhhh alt for mange gange? Får du tit at vide, at folk ikke kan høre hvad du siger, fordi du sluger den sidste del af sætningen?Mister du fokus og bliver du forvirret, selvom du egentlig synes, du var godt forberedt?
Online stemmetræning
Træn stemmen uanset hvor du er og på det tidspunkt, der passer dig bedst. Med online stemmetræningsprogrammet 21dayvocaltrainer træner du stemmen 30 minutter om dagen. Du vil opleve store fremskridt hurtigt.
Du skal bruge wifi og 3 m3 gulvplads og et tørklæde.
Skype stemmetræning
Vil du have feedback på din tale og spare tid på transport - eller er du et helt andet sted geografisk, så kan du booke en skype stemme session.
Referencer:
“...det var helt underligt. Efter timen i dag havde jeg en anden og større stemme end jeg plejer”
”Det har været en opdagelsesrejse, hvor Sanne har formået at trække nogle stemmeressourcer ud af mig, som jeg ikke anede, jeg havde “.
”Det var et meget lærerigt kursus. Og god stemning hele vejen igennem” Hannibal
“Jeg kan varmt anbefale et forløb med Sanne, som en måde at opdage hvilke ressourcer der kan trækkes på i stemmen, og for at lære tricks og tekniker for at åbne op for stemmen og bruge den til at skabe kontakt med lyttere, uanset om det er til sang eller tale”. Åsa
...”Sanne Graulund er en god blanding af nærvær, humor og indsigt. At få enetimer hos hende er trygt og rart, og jeg får lige det, jeg har brug for hver gang. Jeg er vild med at Sanne ser hele mig og ikke kun min stemme”. Grete”
VOICEFACTORY ANBEFALER
Fandt du ikke det, du søgte?
Hans Toft-Olsen er praktiserende talepædagog i Kbh. og Aarhus med fokus på stemmetræning og performance. stemmedoktor.dk